Windows 7 support-slut

posted in: Windows | 0

Fra d. 14. januar vil Microsoft ikke længere udsende fejlrettelser til Windows 7, hvis der opdages nogen og Microsoft vil heller ikke længere tilbyde teknisk support til Windows 7. Begge dele er noget du kan leve med – måske endda med fordel, da du så ikke længere skal vente på at din PC lejlighedsvis skal foretage opdateringer af Windows 7. Microsoft vil dog heller ikke længere udsende sikkerhedsopdateringer og vi anbefaler derfor, at du installerer et andet antivirusprogram end det indbyggede, så du fortsat vil få opdateringer af virusdefinitioner. Og husk så sikkerhedskopi af dine data! Microsofts vejledning ligger her: https://www.microsoft.com/en-us/windows/windows-7-end-of-life-support-information.

På et tidspunkt vil det formodentligt blive et problem, at alle programudviklere (herunder Microsoft selv) vil ophøre med at udsende versioner af deres programmer, der kan køre på Windows 7, men hvornår – om nogensinde – det bliver et problem for dig, afhænger af hvilke programmer, du bruger. Til den tid, hvor du alligevel tvinges til at skifte kan du så vurdere om du foretrækker at skifte til Windows 10 eller til Linux, der fås i flere distributioner, der ligner Windows 7 mere end Windows 10 gør. Men du kan ikke nødvendigvis finde dit Windows program i en Linux version og må så vælge et – ofte gratis – alternativ. Du er velkommen til at kontakte InfoShare for gode råd.

ZDnet har en kort artikel, hvor de beskriver de 4 muligheder: Ignorer det, Skift til Linux, Skift til Windows 10 eller betal for ekstended support: companys-windows-7-exit-strategy/

Linux er ofte brugt med begrundelsen, at det stiller mindre krav til hardware, så det kan køre på en ældre PC, så forbrug af verdens ressourcer ikke galopperer helt så hurtigt. I modsætning til Windows 10, hvor Microsoft anbefaler, at man køber en ny PC. Al snak om at vi bør bestræbe os på at bruge færre ressourcer, er nok ikke nået frem til Microsoft:

While you could continue to use your PC running Windows 7, without continued software and security updates, it will be at greater risk for viruses and malware. Going forward, the best way for you to stay secure is on Windows 10. And the best way to experience Windows 10 is on a new PC. While it is possible to install Windows 10 on your older device, it is not recommended.