PDF filer og anden konvertering

posted in: Hjælpeprogrammer, Software | 0

Metoden “virtuel printer” kan bruges til at lave forskellige typer af dokumenter, først og fremmest PDF dokumenter. Der findes mange virtuelle PDF printere incl. Adobes egen (som er en del af Adobe Acrobat), men vi benytter primært disse:

  • PDF redirect: Gratisudgaven er absolut stabil og brugervenlig og den bruger vi mange steder. Pro udgaven er billig og kan også bruges til at adskille eller samle flere pdf dokumenter.
  • PDF Creator: Også glimrende og stabilt program. Og så kan det både printe med overlay (så du fx kan få dit brevhoved på alle dine PDF udskrifter) og direkte starte dit mailprogram, så du hurtigt kan sende det printede pdf dokument. Husk at administrationsprogrammet skal startes med “Kør som administrator”. Vi har haft lidt problemer med version 2.0 så vi foretrækker version 1.7.3.
  • Nuance PowerPDF: Giver både mulighed for at konvertere til pdf ved udskrift til den virtuelle printer og for efterfølgende at rette i det resulterende PDF dokument. Det er ikke Adobe Acrobat, men glimrende til mindre justeringer som f.eks. ændring af en pris i et eksisterende PDF dokument eller udklipning af et billede for brug andetsteds.
  • Universal Document Converter: Kan bruges som virtuel pdf printer, men er noget dyrere. Til gengæld kan det også bruges til konvertering til tiff filer (fx i forbindelse med aflevering til Statens Arkiver) eller det kan bruges som en text-printer så diverse programmer, som du ikke kan eksportere data fra, men hvor du godt kan printe, kan du blot printe til en text fil som du bagefter nogenlunde let kan importere ind i andre programmer.