Backup på NAS

En NAS (Network Attached Storage eller Netværkstilssluttet lager) er en enkel, fleksibel og ofte også billig måde at få mere lagerplads til PCer m.v. i dit lokalnet. Det vigtigste er, at du er helt klar over om du tilføjer lager til backup eller ekstra lager til almindeligt brug: Hvis du bruger dit backup lager til at arbejde på med filændringer o.s.v. så har du ikke længere nogen backup – backup er altid en uændret kopi af de data, du har taget backup af og den bør ligge på et andet medie end originalen, så en død harddisk ikke efterlader dig uden både original og kopi.

Forskellige RAID teknologier kan give øget sikkerhed ved tab af en harddisk, fx RAID 1 som er en simpel spejling: Alt hvad du skriver på den ene harddisk tager RAID systemet sig af at skrive på en anden. Det giver øget sikkerhed og øget hastighed (RAID systemet skriver først på den harddisk, der har mindst travlt og kopierer så, når der er mindre travlt), men det er ikke en backup-metode.

QNAP (en af de store NAS producenter) har lavet en lille vejledning om NAS og RAID og backup, hent den her.

Hvis man både har brug for mere plads og gerne vil have en backup, så er en NAS med to harddiske et fremragende valg, men jeg foretrækker at de ikke kører i RAID 1, men at man selv styrer sine to udgaver af data, fx ved at stille den ene disk til rådighed for brugerne på nettet og så automatisk, natligt sikkerhedskopiere alt på disk 1 til disk 2. Denne model giver øget sikkerhed mod angreb fra RansomWare, som krypterer alle de filer, som kan ses fra den angrebne computer – men backup disken vil du normalt ikke kunne se – kun mens du tager backup’en og måske ikke engang det: Mange nyere NAS har indbygget mulighed for at der automatisk foretages en backup uden at det behøver at være en tilsluttet arbejdsstation, der gør det.

QNAP og Synology laver nogen af de mest imponernede NAS systemer, men hvis behovet er ekstra lagerplads og backup, så er mange af funktionerne i deres systemer unødvendige. Vi foreslår som regel de lidt billigere NAS systemer med 2 diske fra WesternDigital og så med en opsætning, hvor man “bryder spejlet” (I den leverede opsætning kører de med RAID 1 spejl) og opretter et backup job, der hver nat kopierer alt fra den ene disk til den anden.

HUSK: Hvis du bliver ramt af RansomWare, så skal backup-jobbet på NAS stoppes, inden det når at flytte de krypterede filer videre til backup’en.

Aktuelle WD Cloud NAS priser incl moms og forsendelse. Antal TB er to diske tilsammen, 4 TB er altså 2 TB ekstra lager + 2 TB backup.:

WD My Cloud EX2 4 TB2.300 kr
WD My Cloud EX2 6 TB2.655 kr
WD My Cloud EX2 8 TB3.095 kr
WD My Cloud EX2 12 TB4.025 kr
WD My Cloud EX2 16 TB4.730 kr
WD My Cloud EX2 0 TB 1 GB Ram1.190 kr
ZYXEL NAS326 2-Bay 0 TB 0,5 GB Ram1.225 kr
QNAP TS-230 2 bay 0 TB 2 GB Ram1.540 kr
2 stk WD Red 4 TB 5400 rpm ex forsend.1.760 kr
2 stk WD Red 4 TB 7200 rpm ex forsend.2.200 kr

WD My Cloud 8 TB til 3.095 kan du altså selv samle med de lidt langsommere 5400 rpm diske for 1.190 + 1.760 = 2.950 kr – med 7200 rpm diske bliver prisen 3.390 kr.