Chrome udvidelser overtaget af kriminelle

posted in: Sikkerhed, virus m.v., Tips | 0

Cybercrime finder hele tiden nye veje og nu er der så nogen, der har stjålet adgangskoder til upload af 8 Chrome udvidelser og lagt deres egne giftige versioner op i stedet for udviklernes oprindelige udgaver. (Chrome udvidelser er små hjælpeprogrammer, der tilføjer ekstra funktionalitet i Chrome browseren)

Det er ikke de mest udbredte udvidelser, men hvis du er den eksperimenterende type bør du nok tjekke om du har en af disse udvidelser:

  1. Web Developer 0.4.9
  2. Chrometana 1.1.3
  3. Infinity New Tab 3.12.3
  4. CopyFish 2.8.5
  5. Web Paint 1.2.1
  6. Social Fixer 20.1.1
  7. TouchVPN
  8. Betternet VPN

Start Chrome browseren og gå til adressen chrome://extensions/ (eller klik dig frem fra de 3 prikker yderst til højre, vælg Flere værktøjer og derefter Udvidelser).

Problemet er opdaget af Proofpoint og rapporteret af TechRepublic.