Windows Defender ATP

posted in: Sikkerhed, virus m.v., Tips | 0

Microsoft har udgivet et nyt sikkerhedsprodukt: Windows Defender Advanced Threat Protection. Navnet er lidt misvisende, da der først og fremmest er tale om et system til at finde malware efter at man er blevet angrebet. Systemet er tiltænkt virksomhedsbrug og kun i forbindelse med Windows 10.

Ethvert forsøg på at begrænse it kriminelles aktivitet er velkomment. Men samtidigt afspejler dette udspil fra Microsoft, at de tilsyneladende er helt ligeglade med Windows 7, selv om Windows 7 officielt understøttes indtil 14. januar 2020.

Interesserede kan læse mere og starte en gratis (altså ekskl. eget arbejde) prøveperiode her: windowsforbusiness/windows-atp

Hos InfoShare forventer vi snart at have et noget mindre ambitiøst system klar – som til gengæld ikke skelner mellem forskellige operativsystemer.