Det lyder lidt underligt, at man kan printe i 3 dimensioner, men det er faktisk en god beskrivelse af det, man gør: Man lægger et tyndt lag plastik (eller lignende “tryksværte”) ud i et mønster på en plade, så flytter man pladen (eller plastikdysen) lidt og lægger et nyt lag ovenpå. Og det bliver man så ved med indtil man har lagt det sidste lag i sin flotte konstruktion.
Der findes en alternativ metode (Stereolithography eller SLA), hvor man belyser en plastiksuppe så den stivner i et tyndt lag og så bliver man ved indtil man har lavet det hele. Til industrielt formål kan den være hurtigere, men som regel er den noget dyrere og kan nemt blive noget svineri, så den kommer jeg ikke yderligere ind på. Du kan læse om den her: Stereolithography – Wikipedia. Jeg er dog for nylig stødt på en ret billig SLA printer: ANYCUBIC Photon Zero – 3D Printer – Photopolymer resin.
3D print består af 3 discipliner: Tegning, Slicing og Print. Samt eventuelt Efterbehandling.
Tegning af 3 D model. Der findes mange 3D tegneprogrammer som kan mere eller mindre – og være mere eller mindre vanskelige at sætte sig ind i. Hvis du bare lige vil prøve her og nu, så er der indbygget et 3D tegneprogram i Windows 10: Paint 3D, som er rimeligt brugervenligt. Paint 3D kan gemme 3D modeller i formaterne .glb, .fbx og .3mf og der er også adgang til et bibliotek med diverse færdige tegninger. Det mest brugte software er formodentligt Blender, som kan bruges Windows, Mac og Linux og hvor der også findes masser af færdige tegninger. Et lidt morsomt specialværktøj er Lego Digital Designer så du kan printe den klods, der er blevet væk (jeg kan dog ikke længere finde programmet på ldd.lego.com men du kan fx hente det her hos Softonic), men ellers kan du finde mange programmer at vælge imellem på diverse lister, fx 17 Best Free 3D Modeling Software For Windows (listoffreeware.com) og Blender Alternatives and Similar Photos & Graphics Apps.
For alle os, der går ind for genbrug – eller bare er tilpas dovne – er der mange kilder til færdigt designede modeller af det ene og det andet – ikke mindst indenfor IoT og andet gør det selv arbejde. Prøv at kigge lidt på nogle af de færdige modeller på thingiverse, stlbase eller MyMiniFactory eller søg bare efter 3D model + det du er på jagt efter.
Slicer: Programmet kaldes slicer fordi det er det program, der laver din 3 D model om til de lag (skiver) som printeren skal printe. Men det er også det program, der kender din printer og ved hvordan den skal styres: Hvor stor en model kan den bygge, hvilken temperatur skal materialet have, er der varme på pladen, skal der laves “fortov” rundt om modellen, hvor “hule” skal de skjulte mellemrum være o.s.v. Programmet følger som hovedregel med din printer og det kan indlæse forskellige filformater fra dit 3 D tegneprogram og danne et filformat, som din printer kan forstå og bruge til styringen. Det mest almindelige er en tegning i .stl format og en printerfil i .gcode format. Der findes også et ret udbredt generelt slicer program, som indeholder (eller kan indlæse) en masse printerdefinitioner: Ultimaker Cura.
Printer: Hvis det indledningsvis er for at prøve om 3D print er til at finde ud af og om det er interessant for dig, så er der mange printere, også relativt billige, at vælge imellem. Jo mere de skal kunne, fx køre med to farver ad gangen, printe ved højere temperaturer, printe hurtigere, jo dyrere bliver de selvfølgelig. Hvis du har set dig lun på en bestemt printer, så er det en rigtig god idé at søge efter anmeldelser (engelsk: review) eller søge på youtube efter vejledninger i opstilling og justering. Nogle 3D printere kommer færdigt samlede og skal blot justeres inden de kan tages i brug (det kan så også godt tage noget tid), mens andre leveres mere eller mindre som samlesæt, hvor man skal sætte flere dage af til at få printeren samlet og justeret. Hvis du køber printeren pr postordre fra Kina eller tilsvarende langt væk, så kan det være en næsten umulig opgave at få fat i reservedele. Til gengæld er de mere kendte printermærker som regel en del dyrere. Der er lidt forskelle som det kan være en god idé at være opmærksom på ved anskaffelse: Færdigsamlet eller samlesæt; hvilke materialetyper kan printes (De almindeligste: PLA er nemmest, ABS kræver lidt højere temperatur og kan krumme lidt ved afkøling); lavet i plastik eller aluminium; åben eller indkapslet (ikke kun a.h.t. støj, men det giver også en mere stabil temperatur); befæstning på pladen (opvarmet plade / lim på pladen / ru pladeoverflade, fx malertape); lodret styring med én søjle, stativ med to eller fire søjler.
Nogle eksempler:
- Anycubic laver mange modeller med priser startende under 2.000 kr, fx her fra Proshop.
- Prusa i Tjekkiet har et godt ry og flere modeller startende fra lidt over 2.000 kr for et byggesæt.
- Ultimaker (dem med Cura softwaren) laver nogle lidt mere industrielle modeller – nok ikke der man starter.
- Creality fra Kina sælger mange 3D printere i forskellige størrelser. Vi er glade for vores Ender-5 Pro til ca 3.000 kr
- Kinesiske Anet sælger de populære A6 og A8 modeller som samlesæt startende fra omkring 1.000 kr + et par dages arbejde (mindst)
- Easythreed laver flere relativt små modeller og deres model til ca 1.200 kr er nok den jeg hurtigst har samlet (z-akse stativet skal bare rejses op og skrues fast+3 ledninger forbindes) og justeret (den sædvanlige 4-punkts justering af pladen) og den laver et glimrende resultat, men dog max i 100x100x100 mm.