Stop Windows dataindsamling

Windows 10 har en række indbyggede “vi sender lige nogle funktioner til Microsoft”. Det er uvist om Microsoft bruger informationerne til noget, men jeg har endnu ikke hørt om nogen Windows brugere, der har oplevet en fordel af denne dataindsamling. Så man slår selvfølgelig mest muligt fra, når man installerer Windows. Men Microsoft er (rigeligt) stædige: De tager ikke et nej for et nej, så de slår mange indsamlinger til igen ved opdateringer af Windows 10. Og så må du igen i gang med at finde de steder, hvor disse spioner og internet-belastere skal slås fra.

Eller du kan få hjælp af DoNotSpy10, som er et lille hjælpeprogram, der på én gang kan give dig en oversigt over hvilke Windows 10 spioner, der er aktive og hjælpe dig med nemt at slå dem fra. Det kan anbefales, men på den anden side, så er gratisudgaven noget fyldt med prøveudgaver af andre programmer, så man skal i gang med en hel del af-installation bagefter. Så hold øje med, hvad det er de trækker med ind, så du kan afinstallere efterfølgende. Sidst jeg prøvede var det WinZIP (jeg bruger 7zip), McAfee WebAdvisor og ByteFence Anti-Malware (glimrende og legitime programmer, men har du brug for dem?)