Linux distributioner

posted in: Linux | 0

Linux er et alternativ til Windows og Mac og for den sags skyld også til forskellige mini- og mainframe styresystemer. Linux er det mest anvendte styresystem på servere, men det har ikke rigtigt kunnet vinde indpas på de personlige arbejdsstationer. En enkelt Linux variant er dog kendt af mange: Android, som nu er det mest udbredte styresystem til smartphones.

Det der med Linux varianterne (eller Linux distributioner) kan være noget forvirrende og svært at overskue, da der findes flere hundrede mere eller mindre udbredte distributioner. Computerworld har lavet et par artikler med omtale af nogle af distrubutionerne:

De hotteste distributioner (altså de distributioner, det lige nu kan være interessant at holde øje med)

De 10 bedste distributioner (selv om det nok lidt er en smagssag, hvad der er bedst)

Og endelig så kan WikiPedia hjælpe med en oversigt og sammenligning for talrige distributioner.

Vi bruger for tiden mest Raspbian distributionen, som er en Debian tilrettet til Raspberry Pi micro-computeren og her er et billede af vores mindste Linux computer – strømforsyningen fylder betydeligt mere end computeren:

20160824_161104

Den kan helt problemfrit bruges til internet adgang, mail og tekstbehandling – altså når du har sluttet skærm (HDMI til dit TV), internetledning, tastatur og mus til.