Opmærksomhedskrigen

posted in: Internet | 0

Regensens Symposium havde torsdag en seance med Frederik Kulager fra Zetland under samme overskrift og fredag fortsatte Peter Lund Madsen i PhD CUP med samme emne (ca 50 min inde i udsendelsen). Den korte udgave af de to begivenheder: Det vi giver vores opmærksomhed er med til at skabe det samfund, vi får og de teknologiske socialmedia mastodonter fastholder opmærksomheden ved at præsentere os for mere og mere ekstreme udgaver af det, som vi har vist vores indledende opmærksomhed.

Det er skræmmende! Og det er ikke mindst skræmmende, at vi finder os i det.

Frederiks oplæg havde fokus på hvordan adfærdspsykologisk viden bliver brugt til design af brugergrænsefladen hos Facebook og Youtube m.v. “Notifikationer” er på en måde det første skridt: Din telefon vibrerer i lommen eller lignende, når Facebook og co synes der er et eller andet, du skal interessere dig for. Min yngste datter skrev allerede kritisk om det i gymnasiet, så det har vi vel haft i mindst 10 år. Så kære læser: Slå det fra! Og kan det ikke slås fra, så afinstaller skidtet – det er ikke Facebook, der skal bestemme, at du nu skal bruge tid på at være opmærksom på, at du har været FB ven med en eller anden i x år. Det er spild af din tid! Og for nogen også ødelæggelse af nattesøvn.

Men det er langt værre, hvad der så gøres for at fastholde din opmærksomhed, når først de har erobret den. Jeg har tidligere skrevet om clickbait, men konsekvenserne af den slags er vand imod de teknikker, der benyttes på FB og Youtubes platforme. Adfærdspsykologien har leveret skytset når det drejer sig om “småting” som belønningsmekaniskerne i spil, detaljen at man i FB skal “trække ned” (ligesom en spilleautomat) for at opdatere sine nyheder, at den søgte video man har set gennem autoplay fortsætter med en video man ikke har bedt om og ændringen af mange artikler til at være så korte, som man ved folk normalt gider læse – og ikke med en længde, der giver en samlet beskrivelse af artiklens emne. Men det værste er dog radikaliseringseffekten, som synes at ligge bag både Facebook og Youtubes mekanismer: Tilsyneladende så modtager man hele tiden anbefalinger om at se/læse noget der er lidt mere radikalt end det man har søgt på eller lige har set. Man gider jo ikke at se/læse mere som er den samme suppe, som man lige har smagt. Og på Youtube forsøger de også at anbefale en video, der er lidt længere end den du lige har set – det giver jo mere plads til reklamespots (og et højere antal “seerminutter” man kan henvise til i salget til annoncører). I sig selv er det jo skrækkeligt, at noget der tager sig ud som “neutral” vidensformidling primært er styret ud fra ønsket om en maksimal indtjening – og slet slet ikke for at give brugeren god service og relevant indhold.


Frederik refererede resultatet af en undersøgelse blandt brugere af sociale medier, der skulle afstå fra brugen i (vistnok) 1 måned. Bemærk at “mindre viden . .” er en personlig vurdering. Når jeg tænker på noget af det, jeg har set på Facebook, så er her et eksempel på at “mindre viden” godt kan betyde “klogere”.

Men helt slemt bliver det hvis Frederiks eksperiment er udtryk for en generel udvælgelsesmekanisme: Han oprettede to youtube profiler på to spritnye computere og under den ene profil søgte han “venstrefløjsagtigt” og under den anden “højrefløjsagtigt”. Begge profiler gav ham som forslag til “videoer specielt udvalgt til dig” som ifølge Frederiks vurdering blev mere og mere radikale. Og efter blot nogle få videovalg fik han forslag “specielt til dig” om at se provokerende videoer lagt op af en racismedømt provokatør. På begge profiler! Se det kan Frederik nok modstå, men det er altså den samme tendens som hver eneste ung som gammel bruger af youtube udsættes for! Det er voldsomt skræmmende. I overskriftsform: Youtubes profitbegær udsætter teenagere for racistiske videoer.

Ytringsfrihed eller ej: Man forstår godt hvorfor Sri Lankas regering blokerede Facebook i dagene efter terrorbombningerne i Colombo: Effekten af hver bombe er dødelig på nært hold – men med FBs radius, så er der en anden type effekt, der kan brede sig voldsomt meget længere.

Jeg var i mange år i Arbejdstilsynet, hvor det var en selvfølge, at skadelige kemiske stoffer, farlige maskiner og arbejdsforhold blev forbudt eller fik anvendelsen reguleret. Men i den globaliserede it-verden gælder samme regler som i Klondike: Ham med den største pistol står tilbage som sejrherre. Alt er tilladt og hvis det giver penge er det ekstra tilladt.

Fra politisk hold taler man en del om, at globalt dominerende informationsformidlere skal reguleres – og de skal pålægges at regulere os andre. Det ene er fuldstændigt naivt og det andet er rablende vanvittigt: Censurvirksomhed skal ikke udføres af en privat virksomhed, der kun har som målsætning at tjene penge og blive størst mulig. Selv om det måske skulle være ud fra et ønske om at gøre verden til et bedre sted at de prøver at erobre verdensherredømmet (Kender du Pinky og Brain tegnefilmene?), så er jeg ikke tryg ved, at det skal være amerikanske værdinormer, der skal bestemme, hvad jeg må se. Og for så vidt angår den offentlige regulering af mere eller mindre utilstedelig adfærd, så har det indtil videre kun givet sig udslag i store bøder, som disse virksomheder kan betale, og som gør den offentlige myndighed mere til medspiller end regulator.

Når jeg nu alligevel er lidt langt ude i forhold til it support vil jeg slutte af med et citat fra milliardær og kapitalforvalter Jeremy Grantham: “Milton Friedman gjorde kapitalismens budskab temmelig klart: ’Virksomhedernes sociale ansvar er at maksimere profitten’. Hvis man sagde det om en person – ’en persons sociale ansvar er at tænke på sig selv’ – så ville det svare til definitionen på en sociopat. Vi har givet virksomhederne status som og behandler dem i retssalene som personer, samtidig med at vi beskriver deres virke som sociopatisk. Og det er det.” (Kilde: Information 24.4 2019)

Se evt. også Zetlands bog om Opmærksomhedskrigen.

Tilføjelse 19.5.2019: Gruppen Analyse og Tal har undersøgt i hvilket omfang hård tale får øgede fordele på Facebook. Se DRs beskrivelse af deres konstateringer: “De der råber højest får udleveret en megafon.”