Gad vide om udtrykket “bondefangere” stammer fra dengang professionelle kortspillere rejste rundt i danske tog og lokkede godtroende medrejsende til at spille 20-øres mausel for at fordrive tiden? (I mausel koster en bet det samme som ligger i puljen, så selv om man starter med 20 øre, så kan det hurtigt blive voldsomt dyrt – med 4 spillere er der altid mindst én bet). Siden da er metoderne blevet både mere mangfoldige og mere sofistikerede. Fælles for dem alle er, at personer med ringe moral udnytter andre menneskers tillid eller grådighed, så et samfund som det danske med høj grad af generel tillid er derfor en velegnet arbejdsplads for bondefangere. (Grådighed som fødselshjælper for mindre årvågenhed er nok ikke så udbredt, selv om der nok også er danskere, der er faldet for “Nigeria scam” (419 scam) hvor man loves millioner for næsten ingen indsats. Som Natasja synger “En grådig mand er altid let at narre”. Nok om det inden jeg begynder at skrive om Danske Bank.) En ny film “Nigerian Prince” handler om 419 scam og hvordan det nærmest kunne blive en livsstil for unge nigerianere.
Jeg har en lang liste over forskellige bondefangertricks fra både internettet og den fysiske verden her: http://infoshare.dk/antiscam, men den er ikke blevet opdateret i nogen tid. Hvis du hører om bondefangertricks, så giv mig endelig besked, så jeg kan tilføje en advarsel til listen eller til nyhedsbrevet. Hvis du gerne vil være bedre orienteret om mulige bondefangertricks, som kendes internationalt, så kan du i stedet se på siden scamdetector.com eller den officielle australske scamwatch. Det er ikke alle metoder, der er relevante her, fx har de et helt afsnit om Uber scams, som du ikke kan opleve i Danmark.
Ordbog over beslægtede emner:
- Scam – på dansk bondefangeri: Som regel er der tale om metoder, der ikke er kriminelle i lovens forstand, men du mister penge.
- Spam: Noget helt andet: Udsendelse af uopfordrede mails til unavngivne modtagere. Det slider på internet kapaciteten og din tid til mailbehandling, men umiddelbart mister du ikke penge (med mindre mailen indeholder en opfordring til noget der er svindel eller bondefangeri).
- Fraud – på dansk bedrageri: Det er strafbart, men hvis det foregår over internettet kan det være svært at opspore den skyldige og endnu sværere at få ham retsforfulgt.
- Phishing – på dansk identitetstyveri: Du narres til at afgive personlige oplysninger, som tyven kan kombinere med andre oplysninger og i værste fald begynde at handle på dine vegne. Eller oplysninger om dit firma (fx i forbindelse med jobopslag) som tyven kan bruge til at iværksætte et netværksangreb.
- Hoax: En falsk advarsel (som du bedes sprede). Det belaster selvfølgeligt internettet, men umiddelbart er det vanskeligt at se, hvad initiativtageren får ud af det. Ud over generelt at medvirke til at nedbryde din tillid til systemerne og det, der konkret advares mod. Du kan finde mere om konkrete eksempler her: wikipedia.org List_of_hoaxes og her hoax-slayer.net, men ofte vil du også kunne afsløre en hoax ved at søge på nogle af de ord, der indgår i en advarsel, du har modtaget.
- Fake news – på dansk falske nyheder: De er egentligt meget beslægtede med hoax, men ofte er et en længere historie, som kan indeholde en stor del sandhed, som lettere får dig til at gå i fælden. Formålet er som regel at tilsværte en person eller en organisation, men kan også være generel nedbrydning af modtagernes tiltro til noget som helst. Hovedreglen med at man kan vurdere om en historie er sand ved at se på, hvem afsenderen er, er stadig god, men den skal hele tiden revurderes. Hvem ville for bare kort tid siden have forventet at det Hvide Hus ville udsende en manipuleret video (CNN journalist “slog” en Hvide Hus medarbejder) eller at præsidenten ville tweete at “Mueller er Obamas mand” (han blev indsat af Præs. Bush som FBI chef og mon ikke Præs. Trump godt ved det).