Facebook alternativ – hvorfor?

posted in: Internet | 0

I de tidligere indlæg har jeg henvist til forskellige kendte eksempler på Facebooks brug og misbrug af vore personlige oplysninger. Så ikke mere snak om det. Men der er også andre områder, hvor den kraftige centralisering af et socialt netværk under kontrol af et privat firma indebærer bekymrende tendenser.

Berlingske Tidende har i dag (6-8 2018) en artikel om hvordan Facebooks “Corporate Standards” kan ændre på vores opfattelse af nøgenhed, herunder også i kunsten:

“Når Facebook får lov til at bestemme, hvad der er »tilladt« og »normalt« omkring nøgenhed, er der ifølge fotograf Suste Bonnén mere på spil end bare ytringsfrihed. Facebook er så stor en faktor i vores måde at kommunikere og se verden på, at mediets regler kan forrykke vores syn på den nøgne krop:

»Jeg var ung i 1968 og er vokset op i en kunstverden, hvor min morfar malede nøgenmodeller. Det har aldrig været problematisk på den måde, som det er nu. Princippet i nogle sammenhænge om, at den nøgne krop er forkert, smitter af på holdningen til den nøgne krop i det hele taget. Unge tror jo, at det er forbudt eller noget seksuelt at være nøgen,« siger Suste Bonnén.”

Et af de mere groteske eksempler var da Facebook ikke kunne acceptere et billede af statuen af den lille havfrue (Artikel i BT).

For mange politikere synes løsningen på problemet at være øget regulering af de digitale mastodonter, blandt andet i form af forpligtigelse til at fjerne fake news, men ovenstående er egentligt et godt eksempel på, at problemerne aldrig kan løses ved hjælp af regulering i form af krav til “acceptabelt indhold”: Det kan højest give anledning til årelange internationale tovtrækkerier om, hvad der er “acceptabelt” – og en censurtjeneste, der er uigennemsigtig og uden demokratisk kontrol. Jeg er håbløst naiv og en varm tilhænger af “Holger Danske princippet”: Slå ridderhjelmen op, så man kan se hvem du er. Muligheden for at publicere anonymt kan måske være nødvendig i visse sammenhænge og visse kulturer, men i bund og grund giver det grobund for ufattelige mængder af fake news og tilsvininger. Fx havde den bestialske højrenationalistiske morder, der slog 70 mennesker ihjel i Norge efter sigende fået medhold og opbakning fra diverse debatfora på Internettet. Af flere anonyme profiler, der for den sags skyld godt kunne være oprettet af den samme idiot.

I en mere teknisk boldgade er det også bekymrende, at de centraliserede informationstjenester kræver voldsomt mange ressourcer, både i form af datakapacitet i nationale og internationale fiberkabler og i form af energikrævende datacentre. I følge en rapport fra Cowi (ing.dk datacentre-vil-staa-tredjedel-danmarks-elforbrug) vil de planlagte datacentre i Danmark kunne komme op på at bruge en tredjedel af vores elforbrug (selvfølgelig afhængig af hvordan elforbruget i øvrigt udvikler sig). Til gengæld vil de også kunne levere en masse energi til fjernvarme. Men en tredjedel af vores elforbrug er en meget stor andel og det kræver en hel del vindmølleparker at levere det. Hvis data i stedet opbevares decentralt i forhold til relevante brugergrupper, vil det i mindre grad være nødvendigt at kopiere data rundt mellem datacentrene, så de samlet kan være mindre og kommunikere mindre med hinanden.