mSATA og M.2 konnektorer

posted in: Tips | 0

Nu har vi snart i rigtigt mange år (næsten) kunnet nøjes med at tænke på SATA, når en harddisk skulle forbindes til et eller andet. Een type konnektor i de bærbare og lignende udstyr og een type kabel (bestående af et datakabel og et strømkabel) i stationære maskiner. Herligt. Men med fremvæksten af SSD (Solid State Drive) kan man lave fysisk meget mindre “harddiske” og så er det jo nærliggende også at lave en mindre konnektor. Det har man så gjort med mSATA standarden – fysisk er det samme konnektor som benyttes til PCI Express Mini Card, men signalet er et SATA signal.

Så vidt så godt. Men opfindsomheden fortsætter og nu kan vi ofte støde på M.2 konnektorer. Og de kan også bruges med SATA signalering. Men mSATA og M.2 SATA er to vidt forskellige standarder. Og M.2 i sig selv er faktisk også en række forskellige standarder: M.2 skal altid efterfølges af 4 cifre, der angiver konnektorens bredde og den længde, der er plads til i det konkrete udstyr, fx kan en QBoat Sunny (IoT enhed fra QNAP) bruges med M.2 2260 og M.2 2280 – altså en 22 mm bred konnektor og intern plads til et 6 cm eller et 8 cm langt kort. Indtil videre er det kun 22 mm brede konnektorer, der er i brug (heldigvis), men standarden tillader forskellige bredder: 12, 16, 22 and 30 mm. Billedet her viser to SSD “harddiske”: En mSATA (tv) og en M.2 2242 (th). Og så er der lige Apple: De benytter M.2 men som det er set før fra det firma, så har de lavet deres egen udgave af M.2-stikket, så man enten skal finde plads til en konverter eller benytte Apples egne SSD drev.

Og så er der signaleringen: Hvor mSATA kun tillader SATA enheder (altså SSD’er og evt. harddiske), så er M.2 standarden beregnet til SATA og mange andre typer udstyr. Se denne artikel på Wikipedia. Der er dog ikke nogen garanti for at den konkrete udførelse af en M.2 forbindelse “kan det hele”, så man har også lavet nogle “indhak-kodninger”, der skulle forhindre at man sætter forkerte M.2 kort i et konkret M.2 stik: Et B indhak i den ene side og et M indhak i den anden side.

InfoShare kan selvfølgelig levere et bredt udvalg af både mSATA og M.2 SSD’er.

Aktuelle priser på mSATA og M2 SATA 2280 diske (1.10 2018):

mSATA   ex.moms incl.moms
120 GB Kingston 240,00 300,00
240 GB Kingston 372,00 465,00
480 HB Kingston 620,00 775,00
250 GB Samsung 520,00 650,00
500 GB Samsung 798,00 997,50
1000 GB Samsung 1.540,00 1.925,00
M2 SATA 2280      
120 GB WD 220,00 275,00
240 GB WD 330,00 412,50
250 GB WD 446,00 557,50
512 GB Samsung 986,00 1.232,50

Det er ikke kun konektorerne, der er forskellige: Den interne organisering af data på en HDD, en SATA SSD og en M.2Sata SSd er også forskellig. Det er ikke noget, der betyder noget, med mindre man får behov for at genskabe data, som man har slettet ved en fejltagelse: På en HDD ligger det allermeste af en slettet fil stadig på disken i nogen tid, på en SATA SSD sørger Trim-programmet for at slettede data flyttes væk hurtigt. Hvis man skal have en chance for at genskabe data fra SSD “diske” kræver det specialprogrammer. Recoveryfirmaet m3recovery skriver om det her. Eller at man tænker sig om inden det går galt og benytter en fornuftig backup.