AquaComms har besluttet at lade deres næste transatlantiske datakabel gå i land i Esbjerg (aquacomms.com north-atlantic-bridge og dr.dk 7000-km-havfrue-forbinder-danmark-med-new-jersey) Det er stort. Det er dog langt fra det eneste søkabel, der forbinder USA og Europa, men det bliver en ny imponerende hovedvej mellem USA og Nordeuropa. AEC-2 eller Havfrue som forbindelsen kaldes får en kapacitet på 108 Tbps og suppleret med en forbindelse fra Esbjerg til Newcastle og AEC-1 kan AquaComms tilbyde en ring-struktur mellem USA og Nordeuropa. Det norske projekt Midgårdsormen planlægger også en forbindelse fra USA til Esbjerg (se Midgårdsormen og Submarine Cablemap)
Du kan finde en timeline oversigt over eksisterende transatlantiske kabler her: atlantic-cable.com CableTimeLine. En imponerende historie fra 1850’ernes første kabelforsøg med 7 kobbertråde til Microsoft/Facebook kablet til Bilbao med en kapacitet på 160 Tbps! (Se hastighedstabel) Det er også lidt bemærkelsesværdigt, hvordan finansiering og initiativ undervejs har flyttet sig fra kabelfabrikanter over teleselskaber til nu at være serviceudbyderne. Hovedkraften bag det første kabel var faktisk producenten af kablets isoleringsmateriale: Gutta Percha Co, som var et af de første selskaber til at udnytte rågummi fra plantager i Indonesien og Malasia.
Mest af alt, så kan det minde os om, hvor stort det her med data er: Vi tænker ikke til dagligt over hvad der egentligt ligger bag, at vores mail og kalender befinder sig “i skyen”. Men den befinder sig netop ikke i skyen – det er bare lidt tåget, hvor den er henne. Apple (Viborg og Aabenraa), Google (Fredericia) og Facebook (Odense) er i gang med at lægge nye datacentre i Danmark. Datacentrene skal have strøm: Billig og grøn, men frem for alt sikker (Danmarks forsyningssikkerhed med el er omkring 99,99%). Datacentrene producerer overskudsvarme, som gerne skulle udnyttes og her er et fjernvarmenet som det danske optimalt. Og data skal kunne leveres mellem centrene indbyrdes og ud til brugerne: Transmissionsteknologi skal udvikles og optimeres, både via kabel, fibre og gennem luften. Kabler skal fremstilles og graves ned eller lægges på havbunden. Havbunden skal først undersøges, geologiske bevægelser skal modelleres, specielle kabellægningsskibe skal bygges og bemandes. Vejtrafik og boligbyggeri skal reguleres, mens kabler graves ned ved landgangsstederne og kabelenderne skal tilsluttes til et eller andet, der kan sprede signalerne yderligere ud.
Se DET er stort!
Og det minder os jo om, hvordan vi som mennesker kun har udviklet alt det vi har, ved at være i stand til at arbejde sammen og ved at være fælles om de ting, som er alt for store til at en enkeltperson har skygge af chance for at opnå noget som helst.Se DET er imponerende. Eller som jeg plejer at sige: Arbejdsdeling blev opfundet i stenalderen og det har vist sig at være en succes lige siden. Men kun fordi vi er i stand til at dele eller bytte resultatet af vores arbejde.
Når der så ind imellem dukker nogle personer, bevægelser og ideologier op, der gerne vil mindske vores fællesskab eller sætte sig på en uforholdsmæssig stor del af resultatet af vores fælles anstrengelser, så må vi – uanset om de hedder Trump, Zuma, al-Assad eller Samuelsen – trøste os med, at det er ikke den vej, der leder til succes og selv om de i en periode kan virke som bremseklodser og undskyldning for at tilrane og skjule fælles værdier, så bliver det samarbejde og fællesskab, der vinder på den lange bane. Tror jeg nok.
Billede fra Greg’s Cable Map
Se også andre kabeldatabaser: submarinecablemap fra TeleGeography og Cable Data fra International Cable Protection Committee.
og artiklen i WikiPedia: en.wikipedia.org Transatlantic_communications_cable