Råd mod identitetstyveri

posted in: Sikkerhed, virus m.v., Tips | 0

Hvor er vi heldige, at vi bor i et samfund, hvor vi med tillid kan hente informationer, købe varer og så videre. Kloge hoveder mener, at det er en væsentlig grund til at Danmark ofte havner i top over steder med lykkelige indbyggere. Men vi er under angreb og fordi vi generelt er tillidsfulde, så er vi måske lette ofre for folk med en mere anløben moral.

Så det er en god idé at passe lidt på: En identitetstyv skal ikke have mange oplysninger om dig, for at han kan finde en forretning eller et pengeinstitut, hvor han kan få oprettet en kreditkonto, købe ind på din eksisterende konto med levering et andet sted, deltage i en offentlig debat og udgive sig for at være dig eller måske endda svare på henvendelser til dig på en helt anden måde end du ville have gjort.

Så vær generelt forsigtig! Og ikke kun med dine elektroniske data.

DR.DK har her:dr.dk beskytter-du-dig-mod-id-tyven samlet nogle gode råd fra borger.dk og det norske nettvett.

Du kan også hente “Mit digitale selvforsvar” til din telefon – udviklet i regi af Forbrugerrådet Tænk.