Egen cloud server, sikkerhedskopi m.v.

posted in: Linux, Netværk, Tips | 0

Den software, der følger med en hel del NAS fabrikater er efterhånden blevet væsentligt udbygget med mange open source programpakker – og først og fremmest muligheden for at man kan installere alle disse pakker og flere andre, som man selv finder.

NAS var – som navnet siger – oprindeligt “kun” Network Attached Storage. Men da etableringen af det alligevel indebar at boksen skulle have fx et Linux operativsystem, så har mange fabrikanter efterhånden udnyttet de fordele det kan give til at gøre det muligt, at bruge NAS boksen til lidt af hvert. Ikke mindst Synology og QNAP, men også fx NAS fra ZyXEL har mange muligheder. Så ud over at din NAS kan bruges til det indlysende: Fælles lagerplads for alle enheder på dit eget lokalnet, så kan den fx også bruges til automatisk download af podcasts, medieserver for enheder på lokalnettet og udefra, din egen personlige cloud server, som du kan gemme alle dine billeder på – fx direkte fra din mobiltelefon og meget mere.

Her er fx en oversigt over ca halvdelen af de systemer, der kan installeres med nogle få klik på QNAP NAS:

Vi har en QNAP TS-128 (den billigste model, som vi sælger incl. 3 TB disk til 1.911,25 kr incl. moms, excl. forsendelse) stående så du kan prøve den “udefra”. Prøv fx

Open Source Projektstyring: http://www.ocofu.dk/phpeasyproject/ – login med bruger demo og password InfoShare17

Open Source økonomisystem: http://www.ocofu.dk/webERP/ – login med bruger demo og password InfoShare17

Open Source CRM (kundeadministration): http://www.ocofu.dk/SugarCE/ – login med bruger demo og password InfoShare17

Open Source Cloud tjeneste: http://www.ocofu.dk/owncloud/ – login med bruger demo og password InfoShare17 – download evt owncloud app’en til din smartphone

Du kan læse mere om ownCloud her: doc.owncloud.org server 8.0 user_manual

En noget simplere, men meget billigere NAS, kan du muligvis få, hvis din router/firewall har et USB stik for tilslutning af en ekstern harddisk – selve routere til få hundrede kroner giver ofte mulighed for at bruge en tilsluttet usb-disk som NAS og med adgangsstyring fra routerens system, så man både kan oprette private og delte mapper.