Nye anbefalinger til password

posted in: Tips | 0

De fleste hackertrusler nu om dage kommer fra professionelle kriminelle, der bruger maskinelle metoder til at knække et password. Og de maskinelle metoder er stort set ligeglade med hvilke tegn du anvender, så det væsentligste er simpelthen længden af dit kodeord. Så brug et password på 10-15 tegn eller mere og glem alt om specialtegn og for den sags skyld også krav om hyppig udskiftning.

Det siger National Institute of Standards and Technology ifølge Computerworld i deres nyeste anbefaling.

Noget andet er så, at de hjemmesider og online software systemer, som stiller krav til valg af password nok vil blive ved med at bruge de samme kontrolfunktioner, som de gør nu, i en rum tid fremover.