Gem billeder og dokumenter i egen sky

posted in: Tips | 0

Der er mange tilbud om lagringsplads i skyen og ofte – indenfor visse grænser – helt gratis. Det har jeg tidligere skrevet om her: Lagerplads i skyen

Men hvis du er lidt utryg ved om dine billeder nu fortsat tilhører dig eller ikke lige har en uge til at læse licensbetingelserne, så kan du også etablere din egen “sky”. De mest udbredte programpakker er ownCloud og NextCloud, som inder utroligt meget om hinanden (og er så meget i familie med hinanden, at NextCloud kan benytte nogle af de supplerende applikationer, der er udviklet til ownCloud). Men der findes rigtigt mange andre muligheder, se fx AlternativeTo oversigten. Hvis du vil sammenligne de mange muligheder, så er her nogle af de ting, du bør lægge mærke til.

  • Kan du lide udseendet?
  • Kan du oprette flere brugere (logins) og dele billeder med udvalgte brugere?
  • Kan du udgive billeder uden at betragteren skal have et login
  • Er der en app til din telefon, der gør det nemt at gemme og hente billeder
  • Understøtter systemet også specielle data som kalender, kontaktpersoner, huskelister m.v.
  • Er der enkel adgang til systemet fra dit eget netværk: administration og fildeling

Hvis du ikke går så meget op i de finere detaljer, men bare siger “sådan en må jeg have”, så kan du følge vores opskrift her eller blot bestille en CloudBox fra InfoShare. Vi bruger en dansk samlet computer på 12x12x4,5 cm fra AVD og lægger NextCloud på den, så den er klar til brug. Pris 2.400 kr incl. moms, excl. forsendelse. Det eneste, der opsætningsmæssigt kan være lidt tricky er etablering af adgang til boxen gennem din egen firewall – metoden varierer i forhold til hvilken router, din udbyder har leveret, men InfoShare hjælper gerne.