Ny DAB sending på vej

posted in: Tips | 0

DR går over til at sende med DAB+ standarden og lukker for DAB sending d. 1. oktober 2017. Det kan du læse her: Op mod 400.000 DAB radioer bliver ubrugelige

Man kunne også have valgt en alternativ overskrift: “Den politisk besluttede dans om forbrugs-guldkalven fortsætter”: Op mod 900.000 danskere hører radio via DAB – op til 400.000 DAB radioer bliver ubrugelige 1. oktober. Det er altså tæt på halvdelen af alle DAB radioer, som man politisk beslutter at sende på genbrugsstationen  Den billigste DAB+ radio i Bilka koster 500 kr, så det er altså for mindst 200 mill kr forbrug, der ligger i den beslutning. Bemærk i øvrigt at man også har besluttet at FM signalet kan slukkes to år efter at 50% af radiolytningen er digital (DAB+ og Internetradio). Efter min mening ufatteligt idioti. D.v.s. at op mod halvdelen af landets borgere får besked på at hvis de fortsat vil kunne høre radio så skal de købe en radio, med en eller anden digital standard, som sikkert er forældet og udskiftet efter få år.

DAB+ og DAB er ligesom FM og AM metoder til at udsende radio via radiobølger. Altså luftbåren udbredelse fra master i modsætning til Internet radio, der udsendes via Internettet. FM, DAB og DAB+ benyttes på frekvensbånd med relativt kort rækkevidde, mens AM benytter frekvenser, der i teorien kan nå jorden rundt. Internetradio kan også nå jorden rundt bortset fra de lande, hvor der fra regeringsside indføres restriktioner i hvad, landets indbyggere har godt af at høre.

Udbredelsen af DAB har aldrig nået samme omfang som udbredelsen af FM og AM, der anvendes overalt i verden:

Ifølge Wikipedia kan DAB+ bære op til 3 gange så mange radiokanaler med mindre energiforbrug. DAB og DAB+ kan sagtens anvendes samtidigt – men det kræver selvfølgelig energi til begge transmissionsformer. Den teknisk set endnu mere effektive standard DVB-T2A er også klar. I Sverige har man besluttet at skrotte både DAB og DAB+ og kombinere FM med internetradio.

“Radiotransmission” blev opfundet af Tesla / Marconi kort før 1900. Historisk benyttelse af modulationsformer i luftbårne radioudsendelser i Danmark:

AM: ca 1920 –

FM: 1951 –

DAB: ca 2000 – 2017

DAB+: 2017 – ?

(Se i øvrigt historien om Dansk Radio)