Tjek af falske historier intensiveres

posted in: Sikkerhed, virus m.v., Tips | 0

I kølvandet på præsidentvalget i USA er mulighederne for at begrænse falske nyheder blevet diskuteret en del. Og der diskuteres både æbler og pærer på samme tid, så det kan være vanskeligt at få et overblik. Og der er også mange variationer over problemet:

  1. Konkret misinformation
  2. Clickbaits, som med sandhed eller løgn blot ønsker at tiltrække trafik
  3. Politiske “alternative fakta”
  4. Udgivere, der notorisk spreder løgne (blandet op med sandhed)
  5. Satiriske udgivere, der mere eller mindre tydeligt gør opmærksom på at der er tale om satire.
  6. Faktatjekkere, der ikke tjekker eller decideret godkender løgne

Poynter International har forsøgt at opbygge en liste over faktatjekkere, som lover at overholde et regel-codex (The International Fact-Checking Network) og måske får denne liste nu et opsving: Facebook vil i hvert fald tage udgangspunkt i denne liste, når de ønsker en historie faktatjekket: Facebook har beskrevet deres fremtidige model for hjælp til afsløring af falske historier: Brugere kan let anmelde med den lille trekant i en artikels øverste højre hjørne, derefter vil Facebook sende anmeldelsen videre til en eller flere faktatjekkere på Poynter listen og hvis historien vurderes som falsk vil den fremover blive vist på facebook med en advarsel som denne:

Det vil dog stadig være muligt at dele historien. Se flere detaljer om Facebooks initiativ, herunder begrænsning af indtægtsmuligheder på falske artikler i Facebooks egen omtale.

DR er i øvrigt ganske god til at følge op på emnet – se deres artikler om falske nyheder: dr.dk om falske nyheder

Der er jo tusinder af nyheder hver dag og jeg håber stadig, at der bliver taget et initiativ, der går efter udgiveren og ikke kun efter den konkrete historie. Altså lade konstateringer af pkt 1, 2 og 3 ovenfor få konsekvenser for en liste over pkt 4 og 6 udgivere og faktatjekkere, som aldrig er blevet taget i at tage munden for fuld uden at de har udgivet en berigtigelse.

Andre artikler om dette:

http://www.okedb.dk/2017/01/04/kildetjek-fortsat/

http://www.okedb.dk/2016/11/12/tjek-dine-kilder/

http://www.okedb.dk/2016/08/12/tjek-overraskende-historier/

PS: Trumps forsøg på at miskreditere USAs presse er måske ikke så farlig som mord på journalister i Rusland, lukning af aviser i Tyrkiet og i Det tredje Rige, men i hvert fald farligere end avisernes egne forsøg på at ødelægge deres renomé ved at prioritere hastighed over indholdsverificering.