Husker du at læse licensbetingelserne?

posted in: Mac, iPad, iPhone, Tips, Windows | 0

Nej, selvfølgelig gør du ikke det. De er jo skrevet så knudret at producenterne er sikre på at ingen læser dem. Det norske forbrugerråd har vurderet at de samlede licensbetingelser for en gennemsnitlig telefon fylder en pæn del mere end Det nye Testamente og at det vil tage 24 timer at læse dem højt. Og det har de så sat en række oplæsere til. Så landet, der opfandt “slow-TV” med togturen Oslo-Bergen har gjort det igen.

De forsøger på denne måde at sætte fokus på et aftalesystem, der ikke fungerer. I hvert fald ikke for brugerne. Der er mere om initiativet her: http://www.forbrukerradet.no/vi-mener/2015/fpa-digital-2015/du-ma-lese-over-en-kvart-million-ord-med-appvilkar/