Windows sprogindstillinger

posted in: Windows | 0

Windows kan kende flere sprog – og forskellige tastaturer svarende til forskellige sprog. Det kan være praktisk for nogen, men for de fleste kan det være lidt drilagtigt. Især fordi nogle programmer kan finde på, at ændre din sprogindstilling, så du – uden at du selv har gjort noget – pludselig sidder og arbejder med fx et dansk tastatur, der fortolkes som om det er engelsk. Det gør det lidt besværligt med de danske tegn. Hvis du har flere sprog installeret vises det aktuelt valgte sprog nederst til højre: DAN, ENG o.s.v. og du kan hurtigt skifte mellem de aktive sprog ved at holde på Windows-tasten (æble-tasten på et Mac tastatur) og trykke på mellemrumstasten.

Men hvis du gerne vil være fri for problemer i denne sammenhæng, kan du blot sørge for at din Windows kun kender eet sprog. Det indstiller du i Windows 7 i kontrolpanel under Internationale/sproglige indstillinger, Vælg fanen Tastaturlayout og sprog og klik på knappen Skift tastaturer. Under Windows 10 er indstillingen gemt mindst lige så langt væk, men klik på søgefunktionen (luppen) nederst til venstre og skriv sprog, så får du en genvej til indstillingsprogrammet. Ellers kan du finde den ved at klikke på Windows ikonet nederst til venstre, derefter Indstillinger, Tid og sprog og endelig Område og sprog. Klik på det (overskydende) sprog du vil fjerne hvorefter knappen Fjern bliver synlig.

w10sprog